Hvorfor er bandeord på én gang forbudte og fascinerende? Hvorfor er de overhovedet opfundet, når nu man aldrig må bruge dem? – Og må man egentlig ikke det? 

Projektet ønsker ikke at løfte moralske pegefingre, men derimod at indgå i en dialog med eleverne om sprogets magt, og om hvad hårde ord kan betyde for trivsel og konfliktniveau i klassen. 

Projektet indledes med oplæsning af den kendte børnebog Sallys far bander (… ad helvede til) skrevet af Thomas Brunstrøm og illustreret af Thorbjørn Christoffersen. Tilmeldte skoler modtager et eller flere eksemplarer af bogen. Derefter skal eleverne arbejde med, hvad bandeord egentlig er, hvad de betyder, og hvad forskellen er på bandeord og skældsord.

Religionsfagligt forholder eleverne sig i relation hertil til etikken i Den gyldne regel: Behandl andre, som du selv ønsker at blive behandlet.

I dette forår åbnede et nyt oplevelsescenter om bibelske fortællinger i hjertet af København. Her er der i et labyrintisk univers mulighed for at stifte bekendtskab med et udvalg af Bibelens fortællinger på en helt ny og anderledes måde, som de testklasser, der forud for åbningen bistod med afprøvningen, var meget begejstrede for. 

Som besøgende får man tildelt rollen som historiefortæller, der skal på ekspedition i det bibelske univers for at undersøge, om der er inspiration at hente i en eller flere af de bibelske fortællinger til ens egne nutidige fortællinger.

Når eleverne har fundet og lyttet til en fortælling i labyrinten, skal de i et spilkoncept forholde sig til de etiske dilemmaer og konflikter, de har mødt, for at afdække om de har relevans i dag.

Som afslutning på besøget laver eleverne i mindre grupper story-boards til deres egne nutidige fortællinger, som de tager billeder af i et green-screenstudie og præsenterer for resten af klassen. Efterfølgende vil man som lærer via Bibliariums hjemmeside kunne downloade, hvad eleverne har arbejdet med og produceret.

I fortællingen til dette projekt går tvillingerne Marie og Simon på jagt efter julens rødder. For hvordan er det lige, vikingernes jól og den kristne jul hænger sammen? Kan det passe at Odin var den første julemand? Hvorfor er det, man spiser og gør sammen i den mørke vintertid så vigtigt? Og findes svarene måske i jorden?

Projektet består af en oplæsningsbog, en lågekalender og en hjemmeside med forslag til aktiviteter og baggrundsmateriale.

Hver skoledag i december åbnes en låge i kalenderen, og der læses et kapitel i historien. Efterfølgende kan der suppleres med aktiviteter foreslået på projekthjemmesiden. 

I løbet af december stifter eleverne således bekendtskab med de traditioner og ritualer, der knytter sig til den førkristne jól og til hvordan, vi stadig kan se sporene i den måde, vi holder jul i dag. 

Lys er liv og dets vigtighed for menneskets eksistens kan aflæses i naturen, i mange religiøse fortællinger, samt i kunstværker og salmer, der har lyset som tema.

I årets salmesangsprojekt stifter eleverne bekendtskab med fem salmer herunder en helt nyskrevet specielt til projektet af digteren Dy Plambeck og komponisten Marianne Søgaard.

Eleverne vil komme til at synge og arbejde med følgende fem salmer:

• Lysets engel går med glans
• Du, som har tændt millioner af stjerner
• Se, nu stiger solen af havets skød
• Den signede dag med fryd vi ser
• Ny salme skrevet til projektet

Alle salmerne vil være tilgængelige på projektets hjemmeside – både i indsungne og instrumentale udgaver. Desuden modtager tilmeldte klasser en plakat af maleren Edvard Munchs billede: Solen.

I løbet af januar besøger klassen en lokal kirke, hvor eleverne får hjælp til indøvningen af salmerne. Organisten vil desuden give en præsentation af orglet som instrument, og præsten vil samtale med eleverne om temaet.  

Torsdag d. 5. februar 2026 bliver der en fælles afslutning for de deltagende klasser i enten Helsingør Domkirke eller Hørsholm kirke, hvor eleverne kan få oplevelsen af at synge sammen i et stort kor.

OBS: Til projektet knytter sig et forudgående inspirationskursus – “Et møde med den danske salme 2026”.

Hvad betyder faste, og hvad ved vi om fasten og fastelavns oprindelse? ”Faste og Fastelavn” er først og fremmest et projekt om højtider og traditioner, der knytter sig hertil, da fasten oprindeligt var forberedelsestid til flere af årets kirkelige højtider. Eleverne får, igennem projektet, viden om faste i kristendommen samt om de ritualer og traditioner, der følger med. Der perspektiveres desuden til fasten i jødedommen og islam.

Derudover handler projektet om masker og identitet; om at kunne klæde sig ud og tage forskellige masker på. Eleverne indbydes til at filosofere over og lege med, hvem de er, og hvordan de ser sig selv; med og uden masker. Der lægges op til en samtale om masker i tegneserie- og filmuniverset samt om de superhelte, som mange af eleverne vil kende.

Tag i anledning af købstadsjubilæet eleverne med tilbage til Middelalderens klosterliv og giv dem et indblik i datidens liv i et kloster. Over en formiddag henlægges undervisningen til Karmeliterklosteret i Helsingør, hvor eleverne leger og arbejder som munke og nonner.

Eleverne skal i projektet derudover arbejde med og lære om; middelalderkirkens klosterbevægelse, de kristne grundbegreber tro, tvivl, barmhjertighed og næsten samt en række fortællinger fra Det Nye Testamente om Jesu liv.

Der indgår i oplægget en detaljeret drejebog for afvikling af dagen.