7. - 10. kl. (OBS: Tilmelding senest 21. juni)

I Fælles Mål optræder begrebet den religiøse dimension som udtryk for det, der er betydningsfuldt og vigtigt i menneskers liv. Sammen med begrebet det hellige er den religiøse dimension afgørende for forståelsen  af, hvad religion, tro og overbevisning er for størrelser.

I lyset af den igangværende krig mellem Israel og Hamas, som erfaringsmæssigt fylder i mange elevers bevidsthed, tages der i dette projekt afsæt i Jerusalem som helligsted for jødedom, kristendom og islam. Hvad betyder Klippemoskeen, Grædemuren og Gravkirken for de troende, og hvilken betydning har de forskellige forestillinger om det hellige for konflikten mellem parterne på stedet? Er den primært religiøst eller politisk betinget?

Undervejs i forløbet kommer eleverne til at beskæftige sig med spørgsmålet om, hvad religion og religioners funktion overhovedet er. Skaber de først og fremmest orden og fred i samfundet eller snarere problemer og direkte konflikt? Hvor langt kan man tillade sig at gå for det, der er helligt for én? Kampen mellem forskellige positioner illustreres kropsligt gennem en workshop (2 lektioner) med Teater Minsk.

Formålet med projektet er således, at eleverne erhverver sig indsigt i forestillinger om det hellige og disses indflydelse på det samfundsmæssige liv både globalt og lokalt samt evnen til at håndtere uenigheder herom.

7. - 10. kl.

Gennem de senere år har der været meget fokus på især børn og unges adfærd på de sociale medier. Der har været grumme tilfælde af mobning, og der har været sager om ulovlig deling af billeder, som har ført til straffesager.

I nærværende projekt undersøges, hvordan man kan bruge Søren Kierkegaards beskrivelse af fire personlighedstyper, og hvordan man, ved at tale om eksistentialisme, kan få en mere ansvarsfuld retorik på de sociale medier.

Kierkegaard har sagt, at man er sin egen ansvarshavende redaktør i livet, og den opgave består i, at vi skal tage ansvar for os selv og vores handlinger. Ikke kun for vores egen skyld, men også for vores  medmenneskers skyld.

Formålet er at skabe refleksion og dialog om, at alle valg har konsekvenser, og at man skal tage ansvar for sig selv og sine handlinger – også på de sociale medier. Derudover giver forløbet også eleverne kendskab til, hvorfor Kierkegaard er aktuel i dag, og hvordan hans eksistensfilosofi kan være en slags guideline for deres dannelse og færden på de sociale medier.

Eleverne vil, ved forløbets afslutning, have tilegnet sig viden om Søren Kierkegaard og hans bidrag til eksistentialismen og kende personlighedstyperne: Spidsborgeren, æstetikeren, etikeren og den religiøse, som udspringer af hans eksistensfilosofi.

7. - 10. kl.

Jesus er måske verdenshistoriens største brand. Alle kender navnet, alle ved noget om Jesus, men Jesus er også genstand for utallige fortolkninger, og der findes ikke bare ét, men mange forestillinger om Jesus.

De mange forskellige forestillinger er omdrejningspunktet for projektet, hvor eleverne skal beskæftige sig med vendinger, Jesus efter sigende har brugt, og som er gledet ind i vores dagligdagssprog. Man skal fx ikke ”kaste perler for svin”, men man må ”skille fårene fra bukkene”, og det kan være svært ”at komme igennem nåleøjet”.

Gennem podwalk og kirkebesøg skal eleverne blive klogere på kristendommens Jesus, som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Den historiske Jesus undersøges gennem kildearbejde, og eleverne skal også se nærmere på Jesus i fire andre religioner; jødedom, islam, hinduisme og buddhisme.

Endelig skal eleverne arbejde med et udvalg af både historiske og nutidige Jesus-billeder, som har resulteret i, at han er blevet manden med de mange ansigter.

Undervejs i forløbet indsamler eleverne idéer til afslutningsvis at kunne lave et kreativt produkt – en Bento, som tegner en profil af Jesus.

Forslag til prøveoplæg følger med projektet.

7. - 10. kl.

I begyndelsen af 2025 åbner det nye oplevelsescenter til formidling af bibelske fortællinger - Bibliarium. Besøgende klasser går på opdagelse i et labyrintisk univers, hvor de undersøger de bibelske fortællinger, ved at vride, vende og dreje dem for at finde frem til menneskelige dilemmaer og valg: Skal Eva springe ud i fristelsen? Skal Jakob snyde sin bror og skal levitten vende det blinde øje til?

Under besøget bliver eleverne tildelt roller som en del af et digitalt rollespil. Gennem leg og stillingtagen dykker de ned i en række bibelske fortællinger, der bliver fortalt fra overraskende vinkler. I den sidste del af besøget går eleverne i de særligt
indrettede fortællerum. Her skaber de nutidsfortællinger om de temaer, de har leget frem i labyrinten/oplevelsescentret. Måske finder de udtryk for misundelse og taknemmelighed, venskab og fjendskab eller frihed og ansvar.