Der findes mange forestillinger om, hvad eller hvem Gud er. Både mellem de forskellige religioner i verden, og inden for hver enkelt af dem samt i samfundet i almindelighed, findes disse forestillinger, og eleverne kan allerede i indskolingen nævne et væld af dem. 

Hvordan kan man overhovedet tale seriøst om det guddommelige i det 21. århundrede? Bud på Gud handler om, hvilke forestillinger man kan gøre sig om Gud og det guddom- melige i dag: Nogle forestiller sig fx Gud som en gammel mand med skæg, andre Gud som en usynlig kraft, Gud som den der belønner og straffer eller Gud som skaberen. 

I projektet bliver eleverne præsenteret for 10 forskellige bud på Gud samt en række bil- leder af, hvordan man i kunsten har tolket og forsøgt at vise det guddommelige og de egenskaber, man gennem tider og i forskel- lige religioner har udstyret guden eller guderne med. I arbejdet med gudsforestillinger kommer man også ind på at tale om livet og livsværdier i bredere forstand. De forestillinger om det hellige, man har, fortæller i høj grad noget om éns tilgang til livet og noget om, hvad man finder værdifuldt. Derfor må man tale indirekte eller i billeder om Gud og det guddommelige. 

Projektet afsluttes derfor med fremstilling af et kreativt produkt, hvor eleverne, abstrakt eller konkret, udtrykker deres forestillinger om det guddommelige eller den religiøse dimension i tilværelsen, om man vil.

Projektet tager afsæt i en fortælling om en familie, som vender tilbage til Danmark efter flere års ophold i Grønland. Mens forældrene afvikler deres bolig i Grønland, bor de to børn Selma og Svante hos deres bedsteforældre, Jytte og Mogens, der er hhv. præst og pensionist. Selma og Svante skal bo i præstegården hele december. De savner deres forældre og livet i Grønland, men da de finder noget mystisk på præ- stegårdens gamle loft, får de andet at tænke på. 

Tomme, gamle kartonæsker med fine bånd omkring og små skilte med sirligt håndskrevne numre. Hvad mon der er i æskerne, og hvem har anbragt dem på loftet? Vil det mon lykkes Selma og Svante at løse mysteriet? 

Fortællingen er delt op i korte afsnit, så den passer til antallet af skoledage i december, og i æsken er der et tilsvarende antal sedler, hvorpå der står en gåde, der henviser til en engel, som enten relaterer til en af verdensreligionerne, en sproglig vending fra dagligdagen eller til en forestilling i folketroen. 

I tillæg hertil er der en række forslag til, hvordan man i klassen kan arbejde med de enkelte engle. Udover selve fortællingen i bogform, samt en lærer- vejledning, modtager alle deltagende klasser også en lågekalender med relation til fortællingen og ad- gang til en hjemmeside med inspiration til arbejdet

Årets salmesangsprojekt introducerer eleverne for fem salmer, som tilsammen spænder over menneskelivet fra vugge til grav og hører til nogle af de mest sungne og værdsatte salmer i den sammenhæng: 

• Nu titte til hinanden
• Op, al den ting, som Gud har gjort
• Kære linedanser
• Hold håbet op
• Dejlig er jorden 

Som plakat til projektet får hver klasse Storm P.’s billede: "Linedans. Fra vugge til grav". 

Alle salmerne vil være tilgængelige på projektets hjemmeside – både i indsungne og instrumentale udgaver. 

I løbet af januar besøger klassen en lokal kirke, hvor eleverne får hjælp til indøvningen af salmerne. Organisten vil desuden give en præsentation af orglet som instrument, og præsten vil samtale med eleverne om salmerne. 

Torsdag d. 11. februar bliver der en fælles afslutning for de deltagende klasser i Skt. Olai Kirke (Helsingør Domkirke), hvor eleverne kan få oplevelsen af at synge sammen i et stort kor. 

OBS: Til projektet knytter sig et forudgående inspirationskursus – jf. s. 18.

Hvordan ved man, hvad der er det rigtige at gøre? Det er et godt og vigtigt spørgsmål – og ikke helt enkelt at besvare. I dette etik-forløb til indskolingen tager vi fat på begrebet samvittighed. Gennem fortællinger og opgaver kommer eleverne til at overveje, hvad samvittigheden er for en størrelse, og hvordan den kan være med til at sætter retningen for vores måde at opføre os på. 

Med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer, tanker og valg i en række tænkte situationer, skal de være med til at indkredse og formulere, hvad vi som mennesker kan styre efter, når vi står i en etisk valgsituation. Har vi mon et indbygget ”samvittighedskompas”, eller er det andre ting, det kommer an på? 

I anden del af forløbet sættes der fokus på tre af de såkaldte dyder fra antikken, som eleverne undersøger gennem bibelske fortællinger og forskellige øvelser. De tre dyder er: Mod, gavmildhed og venlighed. 

Dydsetikken, der stammer helt fra Aristoteles, har i de seneste år fået et comeback. Ikke mindst fordi det, pædagogisk set, er meget oplagt at fokusere på gode menneskelige egenskaber i stedet for på abstrakte regler og principper.

Hvert år rammes et stort antal børn af pludselig sorg, fordi de mister en af deres nærmeste, eller fordi der er opbrud i deres familie pga. fx skilsmisse. Andre udsættes for omsorgssvigt og lever i sorglignende tilstande pga. forældres misbrug, manglende tilstedeværelse/nærvær, kroniske sygdomme eller fattigdom. 

Som sorgramt har man typisk en oplevelse af at blive isoleret bag en mur af tavshed, fordi omgivelserne er usikre på, hvordan de skal håndtere situationen. 

Med afsæt i seks fabel-tegnefilm om ovenstående emner fra Tiny-film, der gennem årene har produceret en lang række tegnefilm til DR, sættes i børnehøjde fokus på hvad sorg er, hvornår den kan ramme én, og hvordan den kan håndteres af såvel omgivelserne som af den sorgramte selv. 

I bred forstand er der tale om et forsøg på at øge elevernes handlekompetence i deres indbyrdes relationer og i forhold til de voksne omkring dem. 

OBS: Til projektet knytter sig et forudgående inspirations- kursus – jf. s. 19.